Ren livskvalitet og velfortjent selvforkælelse i Sundmolehusene

promenaden

Den 10. januar starter salget af Sundmolehusene i Københavns Nordhavn. Byggetilladelsen er på plads, og den 1. marts 2016 starter CASA med at grave på byggefeltet. Køberne kan se frem til indflytning 1. november 2017.

Sundmolen er en absolut unik placering. Her kan du få frit udsyn over det pulserende Østerbro, mens du til den anden side kan kigge på det unikke havnemiljø og Øresund. I Sundmolehusene er der udsigt til ren livskvalitet og velfortjent forkælelse. Byggeriet skaber en naturlig sammenhæng mellem de charmerende, industrielle pakhuse, det grønne landskab og det blå hav. Sundmolehusene ligger som tre bygninger i skiftende højder med et varieret facadeudtryk. De mange altaner, taghaver og udearealer kombineret med den omkringliggende beplantning skaber en oplevelse af at være midt i naturen selv om man er en del af byen med dens mange tilbud.

Den overordnede vision for Nordhavnen er, at den skal være Københavns bæredygtige bydel, og det bidrager Sundmolehusene også til. Der stiles mod at opnå bæredygtighedscertificeringen DGNB Sølv i projektet.

Inden for de seneste år har byer som Paris, New York og Berlin haft øget fokus på, hvordan man ved hjælp af bynatur kan skabe urbane tidsbetingelser med øget trivsel og balance. Netop bynatur er en integreret del af Sundmolehusenes DNA, fordi man får mulighed for at leve et liv med det bedste fra både byen og naturen.  

 

fugleperskeptivStue-penthouseTerrasse-dag-web

Illustrationer: CASA. Download

“Som beboer i en af Sundmolehusenes kun 83 boliger får du en unik mulighed for at leve i et frirum, som de færreste mennesker oplever i indre by

Michael Mortensen, Hovedaktionær og bestyrelsesformand i CASA

Ifølge lokalplanen er der kun udlagt få byggefelter på Sundmolen. På grund af den absolut unikke beliggenhed har CASA sammen med den nordiske ejendomsfond CapMan Real Estate sikret sig option på hele tre af byggefelterne på Sundmolen hvoraf Sundmolehusene er det første byggeri. Køberne af Sundmolehusene vil blive præsenteret for et stort tilvalgsprogram, som blandt andet giver mulighed for at vælge mellem forskellige kvalitetskøkkener fra Designa, Multiform og Poggenpohl, sanitet, trægulve, klinker og gardinløsninger.

Vi ønsker at give køberne mulighed for at indrette boliger i netop den kvalitet, de ønsker. Det eneste der ikke er tænkt ind i Sundmolehusene, er kompromisser

Michael Mortensen, Hovedaktionær og bestyrelsesformand i CASA

De udvalgte materialer og tilvalgsmulighederne kan ses og røres ved i det store, eksklusive showroom i Pakhus 54 på Sundmolen– lige ved byggefeltet. Her kan interessenter få Sundmolehusenes DNA ind under huden med en kop kaffe på den indbyggede altan og finde netop den ideelle bolig. Der er mulighed for at skrive sig op på nyhedsliste på sundmolehusene.dk eller ved at følge Sundmolehusene på facebook og blive inviteret til åbent hus og andre arrangementer samt følge med i byggeriet.

Åbent hus søndage fra kl. 12.30-13.30 og onsdage fra kl. 16.00 -17.00 fra den 10. januar 2016. Find vej

Fakta

Type: 83 boliger heraf 11 byhuse
Areal: ca. 7.000 kvm
Byggestart: 1. marts 2016
Bygherre: CC Copenhagen Residential A/S
Totalentreprenør: CASA A/S
Arkitekt: Arkitema Architects
Ingeniør: COWI