Rekordomsætning og fortsat vækst hos CASA

casa årsrapport

Udviklings- og entreprenørselskabet CASA nåede i 2016 en rekordomsætning på kr. 1.4 mia. efter en vækst på 27% sammenlignet med 2015. Samtidig er selskabet blandt de bedst indtjenende i branchen. Størstedelen af CASAs byggerier ligger nu i København.

CASA A/S øgede i 2016 omsætningen til ca. kr. 1.4 mia. mod ca. kr. 1.1 mia. i 2015. Selskabet opnåede et resultat før skat på kr. 84 mio., og med en indtjeningsmargin på godt 6% placerer CASA sig dermed blandt de bedst indtjenende i byggebranchen.

Stifter og adm. direktør i CASA, Michael Mortensen, udtaler:

”Vi har siden 2012 haft en gennemsnitlig årlig vækst på 47% og er nu etableret blandt de største byggevirksomheder i Danmark. Vi har hovedsæde i Horsens, men mere end halvdelen af vores omsætning ligger i vores afdeling i København. Lige nu opfører vi mere end 100.000 m2 boliger i Hovedstadsområdet.”

Flere af CASAs boligprojekter i København afspejler tendensen til at omdanne industrikvarterer og udvikle nye områder til moderne, eftertragtede boligkvarterer. Det gælder både i Københavns Nordhavn og på Strandlodsvej på Amager, hvor CASA selv har udviklet og opfører mere end 500 boliger. I Ørestaden bygger CASA udlejnings- og ejerboliger for både private og institutionelle investorer, og på de kunstige øer Engholmene på Enghave Brygge er CASA i fuld gang med opførelsen af luksusboliger til flere hundrede beboere.

 
Som følge af omsætningsvæksten er CASAs medarbejderstab i 2016 vokset med mere end 30%, og selskabet har i dag mere end 120 medarbejdere, der primært beskæftiger sig med projektudvikling og byggeledelse. Selve produktionen af selskabets byggerier sker via underentreprenører.

smil close up

Stifter og adm. direktør i CASA, Michael Mortensen, udtaler:

”Det er helt afgørende, at vi har dygtige folk til at lede og styre CASAs mange projekter, og vi har stor fokus på rekruttering og udvikling af vores medarbejdere. De er vores største aktiv, og derfor blev alle CASAs fastansatte i 2016 tilbudt medejerskab af virksomheden via et medarbejderaktieprogram. Jeg er enormt glad for, at mere end 2/3 valgte at tage imod tilbuddet.”

 

CASAs nøgletal 2016

Omsætning kr. 1.391 mio.
Resultat før skat kr. 84 mio.
Indtjeningsmargin 6%
Medarbejdere ca.120

årsrapport

Download Årsrapport CASA A/S 2016 


Om CASA

CASA har landsdækkende aktiviteter og en årlig omsætning på omkring DKK 1,5 mia. og er i fortsat høj vækst. CASA har hovedsæde i Horsens og en afdeling i København.
Kendt for at se kreative muligheder og løse udfordringer i dialog med kunder og medaktører er CASA en foretrukken samarbejdspartner for en række professionelle bygherrer, herunder pensionskasser, kapitalfonde, projektudviklere og almene boligselskaber. Foruden høj faglighed bygger de drivende kræfter i CASA på tillid, ordentlighed, respekt, synlighed og et godt købmandsskab.

Partnerskab skal sikre fortsat vækst

I april 2016 solgte CASAs stiftere 60% af virksomheden til den danske kapitalfond CataCap. Transaktionen udgjorde samtidig starten på et samarbejde, der har til formål at ruste CASA til fortsat vækst både strategisk, organisatorisk og operationelt.I spidsen for CASA står bestyrelsesformand Eivind Kolding samt stifter og administrerende direktør Michael Mortensen.v

Læs også
60% salg af CASA A/S
68% af CASAs medarbejdere nu medejere af virksomheden
Eivind Kolding tiltræder som bestyrelseformand i CASA
Download billeder til pressebrug  

17. marts 2017