Konstruktørstuderende høster guldkorn

Hamideh-close-up

35 studerende fra VIAs konstruktøruddannelse besøgte tirsdag CASAs byggeplads i Vejle og fik mange guldkorn med hjem. En opgave bestående i at tegne en idrætshal i betonelementer er forestående – og det kan give hovedbrud. Især når man indtil videre har beskæftiget sig med parcelhusbyggeri på uddannelsen. De kommende konstruktører var derfor meget interesserede i at suge information og viden til sig, da CASA fremviste den 4.400 kvm store lagerhal i betonelementer, der er under opførelse i Vejle.

Efter en gennemgang af reglerne for sikkerhed på byggepladsen og en introduktion til brandkrav i forbindelse med denne type byggeri, kom de 35 studerende på rundvisning. For flere af de studerende var det helt nyt at se de konstruktioner, der er taget i brug i Vejle, og der blev stillet mange spørgsmål og taget mange billeder. tre-piger-close-up

May, Rikke og Hamideh er i mindretal som kvindelige studerende på uddannelsen. Det ser de nu ikke som noget problem. De nød besøget i Vejle, som gav god indblik i praksis.

Hamideh (yderst til højre i billedet) er studerende på 3. semester. Hun udtaler:

” Efter at jeg har set det her, er min forståelse for blandt andet den tagkonstruktion, der indgår i vores bygge-case meget større. Det er bare noget andet end at se det på papiret”.

For de fleste studerende på VIA i Horsens er CASA et kendt firma. Og en oplagt mulighed for en spændende praktikplads i 6. semester.

3 - Kopi

 De 35 konstruktør-studerenede introduceres til byggepladsen før besigtigelsen. 

Vi siger tak for besøget og held& lykke til alle med hal-projektet.