CASA kåres til EY Entrepreneur Of The Year 2015

bil

En uafhængig jury af erhvervsfolk har netop nu kåret CASA som Danmarks vinder af EY Entrepreneur Of The Year 2015. Det betyder, at CASA er kvalificeret til verdensmesterskabet i Monaco til næste år.
EY Entrepreneur Of The Year er verdens største konkurrence for vækstvirksomheder og en hyldest til de dygtigste og mest innovative vækstskabere. Vinderen kåres ikke kun ud fra virksomhedens evne til økonomisk vækst, men ud fra en vurdering af flere parametre, bl.a. entrepreneurens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement.

Billede efter growth dk kategori blev vundet2

Det er en stolt ledergruppe, der ved 22-tiden her til aften modtager prisen i Bella Centret i København.
Fra venstre ses Per Hansen, Direktør og medindehaver i CASA, Michael Mortensen, grundlægger, bestyrelsesformand og hovedaktionær og Peter Rosengreen, Direktør og medindehaver i CASA. 

”Det er et fantastisk skulderklap, som jeg med stor glæde sender videre til alle vores dygtige medarbejdere”,

udtaler Michael Mortensen, grundlægger, bestyrelsesformand og hovedaktionær i CASA.

”Jeg har tidligere i år sagt, at vi ”puster ud” i 2015. Og i 2016 vækster vi. Det hele er bare gået endnu hurtigere end forventet, og vi når da blandt andet også en omsætning på 1 milliard kr. i år, hvilket er tidligere end budgetteret”,

fortæller Michael Mortensen.

Juryen hæftede sig særligt ved at årets pris ikke blot hylder en virksomhed i vækst men en mentalitet.

”Danmarks vækst kommer fra de virksomheder, der udviser innovationskraft og entreprenørskab, og som arbejder hårdt for at realisere deres mål. Med EY Entrepreneur Of The Year stiller vi skarpt på de vækstvirksomheder, der har viljen og modet til at lykkes”,

siger Søren Smedegaard Hvid Partner i EY og leder af EY Entrepreneur Of The Year.

Han påpeger, at CASA med Michael Mortensen hyldes for sit entreprenørskab og betydningen for samfundsudviklingen. CASA beskæftiger årligt over 1000 ansatte hos underentreprenører, støtter og opbygger iværksættermiljøer og har den grundlæggende filosofi at ” Vi vil det mere end de andre”.
CASA både udvikler, bygger og drifter/administrerer ejendomme, hvilket er en unik konstellation.

Ved kåringen var CASA oppe mod de 5 regionsvindere Trackunit A/S, Ib Laursen A/S, Odense Maritime Technology A/S, Svendsen Sport A/S og Netcompany A/S.

Læs mere om EY Entrepreneur Of The Year på www.ey.com.