CASA indvier parkeringshus i Horsens

IMG_8365

Regionshospitalet i Horsens har fået et nyt parkeringshus og dermed kan både personale, patienter og pårørende få plads til deres biler på de 565 nye parkeringspladser.

Et kæmpe projekt
Parkeringshuset syner måske ikke af meget, når man kører forbi – og det er helt bevidst.

”Det skulle være et byggeri, som er integreret i landskabet og ikke ødelægger det grønne område foran hospitalet. Men det ér et kæmpe byggeri. For eksempel kan jeg fortælle, at der blev kørt 3000 lastbiler af sted med jord, da vi gravede hullet”, fortæller Michael Mortensen, ejer af CASA.

Michael Mortensen talte ved indvielsen om, at parkeringshuset er et af de allerførste OPP-projekter i regionen, og at det er gået over al forventning. Ikke mindst takket være det gode samarbejde parterne imellem og den forståelse, der har været fra naboer, personale og andre berørte parter under byggeriet.

”Et OPP-projekt er jo – som navnet også siger – et partnerskab mellem det offentlige og det private, og selvom parkeringshuset nu står færdigt, er samarbejdet kun lige begyndt og varer de næste 30 år”.

CASA har stået for opførslen og varetager driften af parkeringshuset de næste 30 år, hvorefter byggeriet overgår til Region Midt.

Byggeriet er blevet opført på under ét år, og står færdigt tre måneder før tid.