CASA forvandler ”glemt” grund i hjertet af Aarhus til smukt boligområde

View_Courtyard_01 web lille

CASA har netop fået grønt lys for at skabe et smukt og velfungerende boligområde mellem Valdemarsgade og Eckersberggade – så centralt i Aarhus, som man kan komme. Byggeriet af Valdemars Have starter i løbet af foråret.

Grunden, som byggeriet placeres på, har et fald på 11 meter fra Valdemarsgade ned mod Eckersbergsgade og netop denne unikke karakter, har inspireret schmidt hammer lassen architects til at skabe de to smukke og gedigne bygningskroppe, som ligger på hver deres side af det fælles, grønne haverum. Bygningerne er sammensat af parallelforskudte sektioner, der – som store trappetrin – optager områdets markante højdeforskel. Byggeriet er med reference til Aarhus Universitet ”klassisk med et tvist”.

Senior developer i CASA, Claus Schovgaard Rasmussen udtaler:

Med byggestart i løbet af foråret skabes 125 eventyrlige ejerboliger, som sammen med den unikke grønne byhave henvender sig til kvalitetsbevidste boligkøbere, der sætter pris på projektets unikke kvaliteter.  Vi har store forventninger til interessen herfor.”

De højloftede, lyse boliger er fra 64-158 kvm, alle med min. 1 altan på 10 kvm. Lejlighederne varierer i typer fra 2-værelses single-/deleboliger til store penthouse-lejligheder. De øverste beliggende lejligheder vil få store private tagterrasser med kig ud over Musikhusparken til Aros eller mod sydvest ned over det kreative miljø på Godsbanen. Under byggeriet etableres parkeringskælder.

Som beboer i Valdemars Have bliver man nabo til midtbyens mange tilbud. Men du kommer også til at bo midt i en rolig oase, hvor der er masser af plads til privatliv, fordybelse og socialt samvær.
Rent byplanmæssigt fungerer grunden som et hængsel, der forbinder den høje del af Aarhus hvor Rådhuset, Musikhuset og Aros ligger med den lave del af byen som bl.a. er kendt for Godsbaneområdet.

Det nye, smukke og velfungerende boligområde i Valdemars Have bliver et kapitel for sig. 

Aerial-lille

Interesserede boligkøbere vil ganske snart kunne blive skrevet op på valdemarshave.dk.

Fakta

Bygherre: CASA Finans A/S
Totalentreprenør: CASA A/S
Areal: 13.000 m2
Byggestart: Forår 2017, forventet byggeperiode ca. 18-20 måneder.
Arkitekt: schmidt hammer lassen

Om CASA

CASA er én af Danmarks førende virksomheder indenfor udvikling og opførelse af fast ejendom. Vores byggevirksomhed har landsdækkende aktiviteter og en årlig omsætning på omkring DKK 1,8 mia. og er med en ambitiøs strategi i fortsat høj vækst. CASA har hovedsæde i Horsens og en afdeling i København.
Kendt for at se kreative muligheder og løse udfordringer i dialog med kunder og medaktører er CASA en foretrukken samarbejdspartner for en række professionelle bygherrer, herunder pensionskasser, kapitalfonde, projektudviklere og almene boligselskaber. Foruden høj faglighed bygger de drivende kræfter i CASA på tillid, ordentlighed, respekt, synlighed og et godt købmandsskab.

Læs mere om CASA