CASA bygger centralbageri ved Exxit59

Bageri_Exxit59_12012017 web

Tidligere i dag blev der afholdt rejsegilde for bygningen, der kommer til at huse P.A. Andersen og Sønner Bageri og Konditori´s nye centralbageri ved Exxit59.

Exxit59 i Vejle er et attraktivt erhvervsområde i rivende udvikling, hvor virksomheder har mulighed for at blive erhvervslejer men med indflydelse på udformningen af byggeriet, hvor krav og ønsker til indretningen aftales i tæt dialog.

Dette tilbud har blandt andre bagervirksomheden P.A. Andersen og Sønner, som i dag har 6 filialer, taget imod og flytter ind som lejer i forsommeren, når den ca. 1850 kvm store bygning i ét plan står færdig.

Historien om bager Andersen startede for 118 år siden. Dengang man udelukkende æltede dejen i hånden og kunne levere begrænsede mængder af bagværk.  I det nye moderne bageri, hvorfra P.A. Andersen og Sønner snart leverer bagværk og konditorprodukter til sine egne butiksudsalg samt til supermarkedskæder og som noget unikt har produktion af økologisk wienerbrød, bliver flowet optimeret og produktionen således effektiviseret. Dertil kommer at produktionen samles, så det er slut med at køre i fast rutefart mellem Vejle og Silkeborg, hvor der i dag bages.

Direktør for Exxit59, Helle Andersen udtaler:

” Exxit59 råder over ca. 130 hektar jord, hvor hovedparten er bebygget og anvendes til kontorer, lagerhaller, fast food restauranter, tankstationer og parkeringsarealer. Det er med glæde, at vi nu ganske snart også byder velkommen til et bageri”.

IMG_1050 web

Fakta

Bygherre: Exitt59 A/S
Totalentreprenør: CASA A/S
Ingeniør: Constructa

12. Januar 2017